Min biavler-lærling er klar!!!

Malte bliver biavler

Malte er min nabo. Han har været med mig i bierne med jævne mellemrum, siden jeg fik dem. Malte er 7 år. På billedet står han i den gamle bidragt der hverken er særlig smart eller passer i størrelsen. 
I år er vi blevet enige om at han skal have et stade at passe. Han skal lære at være biavler. Det er jo et job, så derfor skal han have 10 glas honning i løn, når der er slynget til næste år. Malte har regnet ud at hvis han tager 30 kr. pr. glas, så kan han tjene 300 kr. Personligt tror jeg nu godt at man kan få mere hvis man sælger til bedsteforældre, onkler, tanter og lignende.

Nå men efter vi havde aftalt det, var der en hård ventetid. Først skulle jeg have slynget. Det var først efter en måned. Det vidste han så det til at forholde sig til.
Han skulle også have en ny bidragt, så han ikke risikerer at blive stukket når han skal til at arbejde rigtigt med bierne. Det blev også en længere omgang. Først skulle der bestilles en hjem i den rigtige størrelse. Så skulle den byttes fordi der var en knap der faldt af. 
Endeligt skulle der bestilles en dronning. Puha.... det tog også sin tid før den var klar. Men endelig kom den. 
Malte har ihvertfald allerede lært det første om biavl. Det kræver tålmodighed.

Vi laver familien

D. 25. juni tog vi ned til bigården i Lille Løjenkær og hentede de tavler vi skulle bruge.
Først tog Malte en fodertavle. Derefter en pollentavle og til sidst 3 tavler med forseglet yngel. Han lærte hurtigt at håndtere tavlerne, så han ikke klemte bierne og samtidig havde godt fat i dem.
Malte puttede dem i den lille transportkasse som vi havde med. Bierne skal nemlig hjem og stå i haven.

"Bigården"

Derhjemme havde Malte og hans far gjort en fin plads klar til bierne. De står i udkanten af en pilehæk, godt beskyttet mod vind og så de ikke kommer til at genere nogen af dem der bor her.
Katten Pepsi kom forbi og skulle se hvad der foregik. Vi sendte den dog væk, så den ikke skulle blive stukket når vi lukkede op for bierne.

 

Tavlerne kommer på plads

En af gangen tog han tavlerne og flyttede dem fra transportkassen til stadet.

Pludselig sagde han: "Hov, der er en bi på indersiden af sløret". Han tog det fuldstændigt køligt og jeg kunne stille og roligt tage den ud. Sej fyr!!!!!

Tilsidst satte han buret med dronningen ned mellem 2 af yngeltavlerne.

  

Hokus pokus - bier i haven

Sådan! En bifamilie er født. Nu er der bare endnu en ventetid. I 2 uger må vi ikke kikke til bierne, for dronningen skal parres og derfor skal hun ikke forstyrres foreløbig.

Bierne tjekkes for første gang

D. 1. august var både Malte og jeg kommet hjem fra ferie, så nu skulle vi endelig kikke til bierne. Vi åbnede for stadet og Malte løsnede forsigtigt tavlerne fra hinanden. De kan godt hænge lidt sammen når der ikke har været åbnet i et stykke tid.

Så løftede Malte forsigtigt tavlerne op en efter en og vi kikkede om der var æg og larver. Det var der heldigvis. Så vidste vi at Dronningen var der og at hun var blevet parret.

Vi var dobbelt heldige for vi så faktisk også dronningne. Hun har en blå prik på ryggen. Den har dronningeavleren sat der så vi kan se at hun er fra år 2010.



Oven på tavlerne havde bierne lavet lidt vildbyg - celler som bierne udfylder alle tomrum med. Jeg skrabede dem af og vi lagde dem på en tallerken og tog dem med ind da vi var færdige

og så smagte Malte noget af den allerførste honning som bierne havde lavet..... uhm....

Fodring

Bierne skal fodres med sukkervand inden det bliver efterår og vinter, så de har noet at spise hele vinteren.

Vi hældte sukkervand i en en spand og lagde lidt halm i, så bierne ikke drukner i sukkervandet, men har noget at "gå rundt på i spanden"

Vi lagde en plade med et hul i overnpå bierne og satte et tomt magasin på. Derefter satte vi foderspanden henover hullet, så der kun var en lille sprække tilbage. Så kan bierne komme op til sukkervandet, uden at der forsvinder ret meget af varmen fra magasinet med bierne i.

Varroa behandling

I bistaderne kommer der desværre nogle små dyr der hedder Varorra mider. De er farlige for bierne, da de sætter sig på dem og ødelægger deres kroppe. Derfor skal vi gøre noget for at undgå dem. Nu hvor de lige har fået det første foder, skal de sprøjtes med noget der hedder Myresyre. Bierne kan godt tåle det men det kan miderne ikke.'

Malte er ved at sætte en "varroa-bakke" ind nederst i stadet. Det gør han fordi vi så kan se hvormange døde mider der er når vi er færdige med at behandle dem.

Det er stærke sager at arbejde med, derfor har vi aftalt at det er mig der hælder myresyren op og sprøjter det i bistadet.

Vi lægger et stykke gulvpap henover bierne. På den måde sprøjter vi ikke direktte på bierne, men de får kun dampene ned i stade.Malte holder pappet på plads mens jeg sprøjter myresyren på.

Bierne skal sprøjtes mede myresyren 4 gange ialt.

Hvor mange varroa kan vi finde

Da vi var færdige med varro-behandlingen for denne gang, hentede Malte den plade han havde sat ind nederst i stadet.

Miderne er meget små, så han måtte bruge en lup for at se dem. Men vi var meget heldige. Vi kunne slet ikke finde nogen mider. Godt for bierne :-)

2011

Malte og jeg har været ude og smugkikke til bierne en dag i februar. Der var liv dernede. Men d. 24. marts kikkede vi rigtigt til dem. De så stadigvæk ok ud og de havde rigeligt med foder.

Samtidig lagde vi et stykke gulvtæppe henover dækpladen. Det er nemlig vigtigt at ynglen bliver holdt varm. Så vi hjælper dem lidt.

I begyndelsen af maj var der så meget yngel at det var tid til dronetavlen.

En af de måder vi prøver at komme af med varroa miderne i bifamilien er ved at sætte en tavle ned uden voks på. Den er delt ind i 3 felter. Når familien er stærk nok begynder de at lave droneyngel. Cellerne til droneynglen skal være lidt større end til arbejderbier. Derfor elsker bierne de 3 delte tavler uden voks i, for så kan de selv bestemme størrelsen på cellerne.

En uge efter kikkede vi til den, og sørme om ikke de havde bygget i alle 3 felter.

Når de har forseglet et af felterne, skærer vi det felt ud og smider det væk (eller ind til hønsene). Varroa miderne elsker at lægge æg i droneceller, da de er forseglede i længere tid end arbejdercellerne. Derfor er der særligt mange varroa i dronetavlerne.

D. 17. maj havde Malte sin gode ven Kasper med i bierne.

Han startede med at puste røg på bierne mens Malte lukkede op og kikkede til de første tavler.

Men han blev hurtigt tryg ved bierne og skulle prøve at holde en tavle med mange bier på.

Heldigvis havde vi lavet et lille hul i forseglingen på en af honningtavlerne, så vi tog lidt på stadekniven.

Drengene slikkede det i sig, bagefter. Uhm.....

Malte vil egenligt gerne have Kasper med en anden gang, for det var faktisk hyggeligt at være 2.

D. 10. juni

Inden Malte skulle i skole var vi ude ved bierne og hente honningtavlerne.

Der var nu 4 magasiner ovenpå hinanden, så jeg måtte tage magasinerne ned for ham.

Desværre var meget af honningen ikke inddampet nok endnu, så det sjaskede ud af tavlerne. Derfor blev det ikke til så mange tavler der kunne slynges alligevel.

Jeg havde holdt slyngerummet godt varmt om formiddagen, og Malte begyndte at skrælle, lige så snart han kom hjem fra skole.

Endelig var vi klar til selve slyngningen. Malte holdt godt øje med det da det første kom ud af slyngen. 9,5 kg. blev det til. Ikke meget, men der sidder jo stadig en masse i magasinerne.

Imens Malte og jeg slyngede havde min  datter Emma lavet vafler og så kom Maltes familie og vores andre naboer og så blev der ellers guffet vafler med nyslynget honning.

Så startede ventetiden. Ventetiden iforhold til at honningen skulle krystalisere.

Vi kikkede til honningen et par gange og endeligt d. 20. juni var den ved at skifte farve.

Malte rørte i den i et par dage i træk og endeligt kunne vi sætte den på glas.

KATASTROFE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

D. 18. juli var Malte og jeg ude for at se til bierne. De begyndte pludseligt at komme op af magasinet i massevis. Malte gik lidt væk og kort tid efter bad jeg ham om at gå helt væk. Da var jeg dækket i bier og jeg kunne mærke at de havde fundet ind under bianorakken og begyndte at stikke mig. Jeg fik lukket for dem i en fart.

Dagen efter ville jeg se til dem igen, for at undersøge hvad der var galt. Igen kom de op af kassen i massevis. Jeg ringede derfor til en af vores meget erfarne biavlere Jørn Bisgård. Han kom og kikke på dem og hans dom var helt klar. Der er noget galt. Dronningen er der og bierne er helt tossede. Dem kan du ikke have - og slet ikke når det er en lille drengs.

Jørn og jeg tog alle honningtavlerne fra og lod bierne være i et enkelt magasin. Om aftenen da (næsten) alle bierne var inde i magasinet, puttede jeg en klud med 3 dl. benzin på ned i stadet.

Og det var så de bier....... de døde hurtigt af dampene fra benzinen.

Malte tog det i stiv arm. Jeg lovede ham en af mine nylavede aflæggere.

Og så måtte vi pludseligt til at slynge igen.

Denne gang gav det 11 kg. honning.